Job
Del viden:
Vi søger en stærk projektchef med international erfaring, som vil få reference til direktionen. Projektchefen vil få ansvar for effektivt at skulle lede og gennemføre internationale projekter til rette tid, pris og kvalitet.
Projektchefen vil naturligt skulle varetage de strategiske kunderelationer i relation til projektafvikling, projektledelse og ikke mindst kundetilfredshed.
De primære ansvarsområder vil være koncentreret omkring opbygning af en projektorganisation i de lande, hvor virksomheden etablerer sig eller hvor virksomheden udfører større og længerevarende projektopgaver, herunder sikre den optimale struktur, resourseoptimering samt optimale bemandingsplaner, med egne medarbejdere eller kontraherede underleverandører, således at virksomheden til enhver tid er i stand til at kunne gennemføre projekter til aftalt tid, kvalitet og pris.
Vi forventer, at projektchefen har erfaring fra en lignende stilling i en international projekt/installationsvirksomhed, herunder solid ledelseserfaring af en projektorganisation. Projektledererfaring med hands-on projektledelse, kundekontakt på strategisk niveau.
Du har en baggrund som ingeniør, gerne kombineret med en økonomisk/kommerciel uddannelse, og er i stand til at forhandle på både tysk og engelsk.
Som person er du kendetegnet ved en energisk arbejdsstil, du besidder overblik, gennemslagskraft og har den nødvendige robusthed også når det går stærkt.
Du er stærk til at kommunikere både internt og eksternt, kombineret med en veludviklet evne til at bygge relationer. Som leder evner du at skabe engagement, begejstring og besidder på samme tid både professionalisme og humor.
Du er rejsevant og har en fleksibel indstilling til arbejdstid og sted.
Har du mod på en udfordring i en vækstvirksomhed, så send din mrk.: ”International Projektchef” til cosmos@cosmos.dk eller per post til Cosmos Group A/S, Vesterballevej 19, Snoghøj, 7000 Fredericia. Du er velkommen til at få yderligere oplysninger på tlf. 75 72 62 00.
Vores kunde er en betydelig aktør i sit marked og blandt de største inden for sit felt. Virksomheden beskæftiger omkring 150 dygtige medarbejdere. Virksomheden er i stærkt vækst og geografisk beliggende centralt i Trekantområdet