Del viden:
Hvordan sikrer jeg mig underskud?
Hvor mange virksomheder har med afsæt i ovenstående spørgsmål lagt deres strategi? Nok de færreste. Altså lige med undtagelse af de spekulanter, som op igennem 90'erne bevidst tømte selskaber med henblik på skatteunddragelse.
Ikke desto mindre er det nærmest daglig læsning, at virksomheder genererer underskud, og såfremt det ikke er en strategisk målsætning, hvad skyldes det så? Det er mere reglen end undtagelsen, at en virksomhed ikke indfrier sine egne forventninger til vækst og resultat og efterfølgende tapetserer de trykte og elektroniske medier med nedjusteringer, fejlslagne satsninger og, ikke mindst; dårlige undskyldninger.
Hvordan kan det så være, at hæderkronede forretninger såvel som små og mellemstore virksomheder ikke formår at omsætte deres positive idéer til bæredygtige forretningsmodeller? Dårlige investeringer og kuldsejlede udviklingsprojekter er de smertelige efterveer, som ledelser og medarbejdere ofte skal håndtere, absorbere og forsøge at komme videre fra.
Finanskrise, væltede tårne og tsunami er nogle af de uforudsigelige elementer, der radikalt kan ændre forudsætningerne for en lagt strategiplan, men i historisk perspektiv er disse skrækkelige begivenheder blot mindre elementer i virksomhedernes mislykkede planer.
Mange forklaringer presser sig efterfølgende på, men spørgsmålet er, om det egentlig bunder et helt andet sted; nemlig i ledelsernes håndtering af strategiprocessen. "Vi skal vokse med 20 % ", udtaler en karismatisk erhvervsleder. Adspurgt hvorfor netop 20 %, svares der ofte knapt så kategorisk, og i mange tilfælde er vækstsatsen desværre valgt fordi "det er sådan et dejligt rundt tal!" Hvorvidt vi har med procenter eller omsætningsmål at gøre, ændrer ikke på kendsgerningen, at mange målsætninger bliver grebet ud af den blå luft.
Kritikken er ikke, når en ledelse sætter mål baseret på tvivlsomme beslutninger. Der er mange eksempler på, at tilfældige mål har kunnet indfries og sågar overgås. Men de hører dog til undtagelserne.
Det handler i bund og grund om realisme og forankring. Vækst og forandring sætter store krav til en virksomhed og ikke mindst til medarbejderne. Derfor skyldes mislykkede strategier ofte mangel på erkendelse af det øjeblikkelige ståsted end realismen om det mulige fremtidige mål. Sagt med andre ord, så er de færreste virksomheder ikke vidende om deres nuværende position, før de sætter en ny kurs. Billedligt tal kan man forestille sig at indtaste en position i sin GPS, men undlade at fortælle, hvor man starter sin rejse.
Strategiplaner handler derfor i allerhøjeste grad om at tage udgangspunkt i det sted, man befinder sig, for overhovedet at kunne vurdere bæredygtigheden i planen. Ja, det lyder banalt, men ikke desto mindre fokuseres der i dagligdagen oftest på målet og ikke på udgangspunktet.
Virksomhederne skal have en strategi, idet både enheder, forretninger og ikke mindst mennesker trives med at være bevidste om, hvad de arbejder hen imod, og hvad de skal opnå. Udvikling og progression er nødvendig, men uden det rette forarbejde bliver succesraten alt for lav.
Hvis man ikke tager sit strategiarbejde seriøst, vil det måske være lige så effektivt at brainstorme lidt over temaet; hvordan sikrer vi os et underskud? Og efterfølgende så blot gøre det modsatte.